fbpx
Forside

Forside

Kære Alle,
En lang og hård arbejdsuge er nu forbi. Det signalerer dermed også enden på et vanvittigt første arbejdshalvår for mig.

En sammensmeltning af fuldtidslærerjob, musik, firma og så lige en folketingsvalgkamp og efterfølgende folketingsarbejde og eksamen har betydet fuld gas, og arbejdsugerne har ligget mellem 80-100 timer hver uge.

Det har været fedt, men det slider også.
Nu er tanken tom. Helt tom.

Det er tid til at være far - bare far.

Så med mindre du ringer for at fortælle mig, at jeg har vundet den store i euro-jackpot, eller der er udskrevet ny-valg( nok samme sandsynlighed), så skal du ikke forvente et svar tilbage. 🙂

De næste to uger tilhører de her to.

Go’ ferie til jer alle derude.
... See MoreSee Less

View on Facebook

Husk det nu lige!
Hvis man vil have folk i politik, som ikke blot kommer direkte fra de politiske ungdomspartier, og reelt er blottet for livserfaring, så er det et fælles ansvar.

Jeg forstår godt at Ekstra Bladet skriver om det her. Det er deres koncept. Det er så op til os læsere at tillægge disse artikler den vægt de fortjener.

Personligt vil jeg nødig give magtbeføjelser til folk, som ikke har levet, fejlet og rejst sig igen. Livet er komplekst og ikke uden bump på vejen.

Hvis vi forventer politikere som altid har ageret perfekt, så får vi politikere, som også forventer at vi borgere altid agerer perfekt. Og det er måske netop et af nutidens samfunds symptomer, som vi burde gøre mere op med.

Ingen af os er perfekte, og heldigvis for det. For hvad er perfekt egentligt?

Er det at være blottet for livets bump, og aldrig har måtte kæmpe sig op igen? Er det at være uden erfaringer, som har gjort én klogere, fordi man fandt en bedre vej efterfølgende? Er det aldrig at have fejlet?

Hvis det er det perfekte, så siger jeg pænt nej tak. Giv mig det uperfekte, det levende og det fejlbare.

Det er vi heldigvis langt de fleste, og hvis vi ønsker at politikere skal afspejle os, så skal vi netop huske dette, når vi ser artikler som disse - ligegyldig partifarve.

Nå, heldigvis går livet videre. Ekstra Bladet skriver en ny historie, og Alex Vanopslagh kan fortsætte sit arbejde sammen med os andre.

/Lars Boje Mathiesen
... See MoreSee Less

View on Facebook